Nakkebehandling
Kiropraktorens behandling af nakken er nok det område af kroppen, der klæber flest historier til. Gode og dårlige. Nogen elsker ”knækket” i nakken, andre frygter det. Nogen accepterer det, fordi de ved det hjælper. At løsne leddet gør ikke ondt, men hvis vævet omkring leddet er inflammeret, jo så er sandheden at det bestemt kan mærkes, men det er heldigvis hurtigt overstået.
Hvorfor skal nakken så ”knækkes”?
Jamen, det behøver den så sandelig heller ikke. Kiropraktoren har mange redskaber i værktøjskassen:
Blødvævsbehandling, triggerpunkt behandling, udstræk af muskler, og et lille redskab, der kaldes en aktivator. Og ofte udspringer nakkespændinger fra den øverste del af brystryggen og musklerne i skulderågene, og nakkespændingerne er blot en respons til spændingerne længere nede i ryggen.
Fortæl endelig kiropraktoren hvis du er bekymret for knækket i nakken. Kiropraktoren anvender i lige så høj grad anden type behandling:
- Ikke mindst vort yndlingsinstrument: Aktivator. Dette er et lille redskab, som kan bruges på alle led, også hænder og fødder, og på alle typer mennesker, også til små børn og spædbørn.
- Triggerpunkt terapi, som er en manuel massageterapi målrettet ømme punkter i musklerne.
- Laser, som anvendes til at reducere hævelse og spændinger. Dette er fuldstændigt smertefrit.
- Varmebehandling, til at blødgøre muskler.
Se herunder et lille filmklip hvor kun redskabet Aktivator bruges til at løsne led og muskler i nakken på klinikkens super sekretær, Lonnie: